Pay here and now | kr.499.00 |
Total | kr.499.00 |
---|---|
Creation fee | 0 |
Discount | 0 |
Recurring | One time |
Dette hold er for dig, der gerne i gang med træning, men måske ikke føler dig helt hjemme i et almindeligt fitnesscenter. Træningen er designet til at være effektiv, sjov og tilpasset den enkelte – uden at det bliver for hårdt fra start. Her får du en tryg atmosfære, hvor alle er i samme situation.
Alle kan være med – der er ingen krav om topform – vi starter, hvor du er!
Hvad kan du forvente?
* Træning, der styrker både krop og motivation.
* Et fællesskab, der er #mereendfitness
* Personlig opbakning og vejledning fra vores erfarne træner.
* 1 fast ugentlig træningsdag i 7 uger
* Fri adgang til open gym, samt fri adgang på hold
* Mulighed for vejning/kropsanslyse
* Lukket Facebook gruppe for motivation og sparring
Hvad er prisen?
For kun 499 kr får du et træningsforløb på 7 uger + adgang til fri træning i hele perioden på alle vores hold.
Kun for Mænd træner onsdag kl. 19.00-20.00 – opstart den 8. januar 2025.
Der er kun plads til 14 deltagere på holdet, så skynd dig at snuppe en plads og vær med til at kickstarte din træning på en måde, der passer til dig!
Vilkår ved køb af medlemsskab i foreningen CrossFit Frederikshavn
§1. Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, kortoplysninger mv. bedes du venligst oplyse til CrossFit Frederikshavn.
Optagelse af medlemmer under 15 år kan ske med skriftlig samtykke fra forældre/værge.
Medlemskabet er bindende for begge parter inden for den i kontrakten anførte periode. Erhvervede klippe kort skal bruges inden for 12 måneder fra købsdato. Herefter udløber det og vil ikke blive refunderet. CrossFit Frederikshavn kan bede om at se billedlegitimation eller tage foto af dig, som kun vil blive til brug for vores stamoplysninger om dig.
Ved køb over internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Vælger du en startdato inden for disse 14 dage, frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
§2. Betaling
Ved oprettelse af et medlemskab tilmeldes aftalen DIBS automatisk kortbetaling, og du betaler fra dags dato og den løbende måned. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned.
Du kan til enhver tid opdatere kortoplysninger i foreningens app, fx ved skift af kort.
Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder CrossFit Frederikshavn sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til inkassobureau.
§3. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ved et medlemskab ikke til den aftalte tid, har foreningen ret til at sende en rykkerskrivelse med opkrævning af et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00 til dig.
Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskab spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af CrossFit Frederikshavn.
§4. Varighed/Medlemskab
Der tale om et løbende medlemskab (klippekort og forløb er undtaget), der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til stk. 6. Klippekort og forløb kan ikke opsiges, men slutter automatisk, når varighed udløber eller klip er anvendt. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion.
Hvis du skal på ferie eller af anden grund ikke kan træne, kan du sætte dit medlemskab i bero. Sættes dit medlemskab i bero, skal start- og slutdato for perioden angives. Prisen for hver måned i bero er 50 kr. Medlemskabet kan ikke sættes i bero under opsigelsesperioden, og hvis medlemskabet opsiges, mens det er i bero, aktiveres det i opsigelsesperioden.
§5. Opsigelse
Opsigelsesfrist for medlemskab er løbende måned + 1 måned. Undtaget herfra er Senior Fit og CrossFit Kids, som er løbende måned. Opsigelsen skal ske skriftligt til CrossFit Frederikshavn.
§6. Ændringer i priser og medlemsvilkår
CrossFit Frederikshavn forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mailadresse) senest 30 dage før, prisændringerne træder i kraft.
Hvis du som medlem ikke ønsker at opretholde dit medlemskab som følge af vilkårsændringer, er du berettiget til at opsige medlemskabet i henhold til proceduren i §5. CrossFit Frederikshavn forbeholder sig ret til at foretage sædvanlige ændringer i ordensreglement, holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider.
§7. Træning og ophold i centret
CrossFit Frederikshavn anses af mange medlemmer som et "hjem udenfor hjemmet" og er vores alle sammens sted. Behandl faciliteterne med respekt, giv besked, hvis noget går i stykker, ryd op efter din træning og sørg for at rengøre udstyr efter brug. CrossFit Frederikshavn er også røgfrit område, både inde og ude.
Al træning og ophold i CrossFit Frederikshavn foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i CrossFit Frederikshavn. Unge mellem 13 og 18 år samt umyndige må benytte CrossFit Frederikshavns faciliteter på forældre/ værges ansvar. Børn under 13 år må ikke opholde sig i træningsområder uden en voksen eller instruktør.
Børn er velkomne til træning, men det er forældrenes ansvar at sørge for, at de ikke forstyrrer undervisningen eller de øvrige medlemme. Børn må være kun være I det angivet børneområde og vores loungeområde uden opsyn. Børn må ikke være andre steder i centret af hensyn til deres og andres sikkerhed.
Under træning skal der altid anvendes tøj og sko, der er beregnet til indendørs træning – ingen bare fødder/klip-klapper. Bare fødder er dog tilladt ved mobilitetstræning.
§8. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller CrossFit Frederikshavns ansatte, kan CrossFit Frederikshavn uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping eller udlån af medlemsnummer.
§9. Ændringer i hold m.v.
CrossFit Frederikshavn forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold ved opslag i facebookgruppen CrossFit Frederikshavn Members samt på CrossFitFrederikshavn.dk. Desuden kan CrossFit Frederikshavn samme dag aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype samme dag, før holdets planlagte start.
§10. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos CrossFit Frederikshavn. CrossFit Frederikshavn tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
§11. Værdigenstande
CrossFit Frederikshavn bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra skabe.
§12. Skabsleje
Det er muligt at leje skab til træningsudstyr. Skabsleje følger dit medlemskabs binding periode.
§13. Personoplysninger/informationer/nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til at CrossFit Frederikshavn må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk og løbende sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Du har ret til indsigt i dine registreret oplysninger samt ret til rigtiggørelse/sletning af disse.
§14. Afbud til holdtræning
Har du brug for at melde afbud til et hold, skal det ske senest 2 timer før holdstart, dog skal afmelding til tidlige hold kl. 05.45 og kl. 08.00 hold senest ske kl. 22.00 dagen før. Husk også at slette dig fra evt. venteliste inden for samme frister, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Glemmer du at melde afbud, er gebyret kr. 25, ved klippekort mister du 1 klip.
Undlader du at betale gebyr ved for sent afbud, vil dit medlemsskab blive lukket, indtil gebyret er betalt.
§15. Fremmøde
Ved al træning skal du fremmøde dig i foreningens app. Du er selv ansvar for, at fremmødet bliver registeret inden holdstart, ellers vil du blive opkrævet udeblivelsesgebyr.
§16. Venteliste
Står du på venteliste, og bliver der plads til dig, vil vi kontakte dig senest 2 timer før holdstart. Ved tidlige hold kl. 05.45 og kl. 08.00 får du senest besked kl. 22.00 dagen før. Husk at slette dig fra evt. venteliste, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Hvis du får plads, men ikke ønsker at deltage, vil det blive betragtet som for sent afbud.
§17. Afbud til personlig træner
Hvis du ikke kan overholde din aftale med vores personlige træner, beder vi dig melde afbud dagen før inden kl. 16. Glemmer du at melde afbud, er gebyret kr. 50, ved klippekort mister du 1 klip. Undlader du at betale gebyr ved for sent afbud, vil dit kort blive lukket indtil gebyret er betalt.
§18. Billeder, videooptagelser og sociale medier
Ved oprettelse giver du CrossFit Frederikshavn samtykke til, at billeder og videoer af dig må anvendes i reklamemæssige sammenhænge, online såvel som offline.
Der kan blive taget billeder og optaget videoer til kommerciel brug. Hvis du ikke ønsker at blive vist på disse medier, skal du blot informere den ansvarshavende, og du vil ikke blive fremhævet uden din accept.
Der er også videoovervågning i centret for at sikre medlemmernes tryghed, og disse optagelser kan bruges til afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål ved ulovligheder.
CrossFit Frederikshavn forbeholder sig retten til at bortvise medlemmer, der udviser upassende adfærd, herunder chikane af andre medlemmer, både fysisk og verbalt. Medlemmer kan også bortvises, hvis de på sociale medier udtrykker holdninger, som CrossFit Frederikshavn ikke kan stå inde for.
§19. Persondata
Du giver ved oprettelse samtykke til, at vilkårene på nærværende kontrakt accepteres, og at CrossFit Frederikshavn opbevarer stamoplysninger.
§20. CrossFit Frederikshavn er medlem af Anti Doping Danmark
Du er som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter du at lade dig teste, uanset årsagen hertil, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at dit medlemskab ophører med øjeblikkelig virkning, og at du skal betale for alle omkostninger i forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om din evt. positive prøve bliver givet videre til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.